Jul og nytår i Tivoli 2018

Siden 1994 har man i Tivoli udvidet åbningssæsonen, så der ikke længere kun er åbent om sommeren, men også til halloween og i julen. Tivoli har nu åbnet dørene for 2018 julesæsonen, med alt hvad dertil hører.

De seneste år har der været russisk juletema i Tivoli. Det har været smukt, men har dog fået en noget lunken anmeldelse fra folket. Måske Rusland er for langt væk, jeg ved det ikke, men i hvert fald har de ændret temaet i år. I 2018 er temaet juleeventyr med tusindvis af lys i mørket. Glæd dig til sneklædte landskaber, en julemand i rødt, røg i skorstenen i de små hytter, Alpe-Ekspressen og Tyroler-karrusellen.

Tivoli skriver 

"Når mørket sænker sig, kan du opleve betagende julemagi, der bringer dig i ægte julestemning. Tusindvis af funklende lamper og lyspunkter glimter i Haven og skaber lys i det kolde vintermørke."

→ Prøv spilleautomater med julestemning her

secrets-of-christmas.jpg

43 spisesteder og hyggelige boder

Igen i år er der en masse juleboder at besøge, her kan man finde alt fra slikkepinde og kanel, til julegaver og nisser. Haven dufter af glögg, æbleskiver og brændte mandler, og alle hjørner og kroge er pyntet fint og stemningsfyldt.

Skulle sulten melde sig under besøget, så kan du vælge mellem 43 forskellige spisesteder i den gamle have.

Der er også nogle enkelte forlystelser åbne, som kun er åbne i julen og til Halloween, men ikke i sommerperioden. Det er bl.a. nissetoget, svingkarrussellen og musikkarrussellen. Det er med til at gøre den kolde sæson hyggeligere, for de har et præg af jul og nostalgi.

Gå på opdagelse i de hyggelige boder og besøg julemanden sammen med dine børn. Husk også, at Tivoli skyder nytåret ind og holder åbent nytårsaften.

Jul i Tivoli løber fra den 17. november til den 31. december 2018.

Velkommen til jul i Tivoli 2018!

Annonce

RoyalCasino-footer.gif